Tilskæring

På baggrund af mange års erfaring med at tilskære til kunder, der størrelsesmæssigt og faconmæssigt stiller særlige krav til pasformen i mønstrene, har Karen Margrethe Høskuldsson udviklet et konstruktionssystem, der gør det muligt at tegne grundforme, der stort set ikke kræver efterfølgende tilretning, til snart sagt hvilken som helst kropsbygning.  Systemet adskiller sig fra de traditionelle tilskæringssystemer ved at afspejle ikke bare kundens mål og fordelingen af samme, men også kropsholdningen i alle detaljer. Systemet er således specielt velegnet til for eksempel store størrelser, asymmetriske kropsformer og særligt udfordrende kropsbygninger.
Kurser, gæsteundervisning og undervisningsmateriale
med relation til tilskæring:
Fjernundervisning i tilskæring og syning.
Fjernundervisningsmaterialet henvender sig til dem, der gerne vil sy til sig selv - og gerne vil lære at lave mønstre til sig selv - vel at mærke mønstre der passer ikke bare deres størrelse men også deres kropsbygning. 
Tilskæringssystemet er lige velegnet til store som til små størrelser af alle faconer, da materialet tilrettelægges individuelt efter den enkeltes mål og kropsform.
Klik her for at komme til hovedsiden for fjernundervisning i tilskæring og syning
.

 

Konstruktion af grundforme til damebeklædning.
De grundlæggende principper i Høskuldsson Designs tilskæringssystem gennemgås og grundforme til overdele, nederdele og bukser konstrueres efter mål. Systemet er også velegnet til kropsbygninger, der falder udenfor de standardiserede størrelser, så som store størrelser, asymmetriske holdninger og bevægelseshæmmede. Dette kursus henvender sig primært til dem, der har en professionel interesse i at kunne konstruere til individuelle størrelser og kropsbygninger.
Klik her for yderligere kursusinformation.
Eget mønster til eget design.
Hvordan får jeg en god ide? Hvilke farver og materialer vil være gode til mg? Hvordan kommer jeg fra en god ide til et godt resultat? Dette kursus henvender sig til dem, der gerne vil sy til sig selv. Man lærer at 'se sig selv udefra' og designe en model, så den virkelig passer til én selv. Man lærer at tænke modellen helt igennem på en arbejdstegning og at lave det færdige mønster til den.
Klik her for yderligere information.
Unge designer og syr selv.
Unge kan på få eftermiddage i en skoleferie få assistance til at lave lidt nyt til klædeskabet. Der satses på let tilgængelige teknikker med respekt for den unges ideer og design.
Klik her for yderligere information.
Tilskæring og syning for børn - og deres voksne.
Høskuldsson Design tilbyder korte kurser, hvor børn syr tøj til sig selv efter egne ideer - og de voksne lærer at bistå barnet med teknisk assistance ved mønsterfremstilling, klipning og syning.
Klik her for yderligere information.
Tilskæring for børn.
Læs om pilot afprøvningen af et undervisningsmateriale, udarbejdet af Karen Margrethe Høskuldsson, hvor børn på 4. klassetrin arbejder med design, tilskæring og syning af sweatshirts til sig selv. Et lignende undervisningsmateriale til hætter kan afprøves gratis.

Ring, skriv eller send en mail for yderligere oplysninger.